02. aug 2017

Den tværfaglige indsats er stadig vejen frem

Hvad virker i beskæftigelsesindsatsen for aktivitetsparate borgere? Det spørgsmål er blevet stillet mange gange. Der er lavet adskillige udviklingsprojekter og undersøgelser om emnet, nedsat en række udvalg til at bidrage til udvikling af området, og der er skrevet et hav af rapporter og faglige indlæg om netop effekten af beskæftigelsesindsatsen for aktivitetsparate borgere. Fordi det er så stor en borgergruppe, og fordi der er tale om komplekse problemstillinger uden mulighed for et quick-fix.

Et af de seneste tiltag er et spændende udviklingsprojekt, som Danske Handicaporganisationer har gennemført i 2014-2016 med midler fra STAR og som et tæt samarbejde mellem ni handicaporganisationer og fire Jobcentre. Projektet, som netop er blevet evalueret af KORA, hedder Mening og Mestring og involverer 200 borgere med kognitive funktionsnedsættelser.

Handicaporganisationernes bidrag har været mestringskurser, fx i psykoedukation og kompenserende strategier, de har stået for praktiketablering samt formidling til Jobcentrene af viden om målgruppen og deres funktionsnedsættelser. Jobcentrene har været ansvarlige for at opspore relevante borgere og visitere dem til projektet. Derudover har der i projektet været fokus på at koordinere indsatserne og videndele mellem Handicaporganisationer og Jobcentre for at skabe synergi mellem indsatsområderne.

Kort fortalt viser KORAs evaluering, at borgerne har oplevet progression på en række forskellige parametre - men at det er svært at måle en entydig stigning i beskæftigelsesgraden efter blot 4-6 måneders forløb, da progression oftest foregår i små skridt for målgrupper med så komplekse udfordringer.

Det er rigtigt godt, at stærke kræfter går sammen om metodeudvikling og koordinerede indsatser. Og vi er især glade for at få efterprøvet det, vi hele tiden har troet på har den bedste effekt – nemlig at tilrettelægge en individuel og koordineret indsats, hvor man kombinerer mestring med jobtræning.

Den nye viden fra projektet er således ikke selve indholdet i indsatsen. Det er nemlig meget sammenlignelig med det, som en række beskæftigelsesaktører har praktiseret længe. Mere interessant er det, at man i så høj grad opprioriterer de tværfaglige understøttende aktiviteter, dels ved at det er fagfolk med specialviden på området, der håndterer borgerne, og dels ved at man tilbyder indsatserne i det omfang, der skal til for at opnå progression for borgerne. Vi ved jo, at vekselvirkningen mellem indsatserne er alfa-omega for effekten, hvor borgeren afprøver de strategier, vedkommende lærer, i en arbejdssammenhæng. Men doseringen og timingen er mindst lige så vigtig.

Samtidig glæder det os, at en del af projektet handler om videndeling. At Jobcentrene derved bliver klædt på af handicaporganisationerne til at kunne tilbyde den fagmetodisk optimale indsats for borgere med kognitive funktionsnedsættelser. Og at Handicaporganisationerne har kunnet bruge Jobcentrenes viden om praktiketablering og virksomhedssamarbejde i den virksomhedsrettede indsats. Dog er det ærgerligt, at netop koordinering mellem de to aktører, ifølge evalueringen, synes at være udfordret, når det tværgående samarbejde netop har til hensigt at skabe synergi og merværdi ved at forene ekspertviden fra to verdener.

Tilbage sidder vi med det helt store spørgsmål:  Er man villig til at tage resultaterne med sig, raffinere de faldgruber, som projektet har vist, OG investere i den massive indsats, der skal til for at nyttiggøre denne borgergruppes kompetencer på arbejdsmarkedet? Det håber vi inderligt på hos HKI…..

Se KORAs evaluering af projektet Mening og Mestring HER.