Jobporten
- aktivering med jobdansk
Jobporten henvender sig til ledige med anden etnisk baggrund, der ikke uden videre kan komme i løntilskudsjob eller i ordinært arbejde. Der forudsættes ikke særlige faglige eller uddannelsesmæssige kvalifikationer.
De ledige styrkes og motiveres gennem kompetenceafklaring, værkstedstræning og jobdansk til at komme i ansættelse med løntilskud eller i ordinært arbejde.Kurset strækker sig over 16 uger som et statsligt forløb og 8-12 uger som et kommunalt forløb.
Kompetenceafklaring på HKI's værksteder
Kursisterne deltager i det daglige arbejde på et af HKI’s ordreproducerende værksteder, dog primært inden for:
- Kantine/køkken
- Rengøring
- Montage
- Ejendomsservice
Som støtte for det daglige arbejde deltager kursisterne i jobdansk og arbejdsmarkeds-kendskab.Kursisterne får mulighed for at afprøve og vurdere relevante jobmuligheder i forhold til deres kvalifikationer. Dette sker gennem kompetenceafklaring på værk-stederne, ekstern jobtræning samt individuel opfølgning ved virksomhedskonsulenter.
Som led i jobsøgning vejledes kursisterne i at vedligeholde CV/Min side på jobnet.dk Der tages individuelle hensyn og forløbet evalueres løbende.Nogle kursister kan afslutte kurset hurtigere end planlagt - andre har brug for længere tid, derfor kan kurset forlænges efter aftale med det lokale jobcenter.


HKI - Hans Knudsen Instituttet, Glentevej 67-69, 2400 København NV, tlf.: 3916 2130, e-mail: