Print denne side

Biblioteksmedhjælperuddannelsen (BMU)
- en 3-årig særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

Biblioteksmedhjælperuddannelsen henvender sig til dig, der har særlige behov og brug for individuel støtte og vejledning til at gennemføre en 3-årig ungdomsuddannelse.

Uddannelsen (BMU)
Biblioteksmedhjælperuddannelsen er en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, som henvender sig til dig, der synes, at bibliotekerne vil være et interessant sted at arbejde.

BMU består af i alt 6 moduler, som kan skræddersyes og tilrettelægges efter dit behov og dine særlige kompetencer. Uddannelsen er som udgangspunkt sat til 3 år, men kan også tilrettelægges som et kortere forløb. Både det korte og det længere forløb er målrettet mod beskæftigelse.

Vi lægger endvidere vægt på, at du får indsigt i generelle samfundsforhold og får en masse kulturelle oplevelser.

Som udgangspunkt skal uddannelsen give dig kvalifikationer inden for:

  • Biblioteksforståelse og bibliotekshistorie
  • Biblioteksarkitektur og indretning
  • Informationsselektion og materialevalg
  • Informationssøgning
  • Bog- og materialeopsætning
  • Klassifikation og katalogisering
  • Mediekendskab
  • Samfundsfag
  • Kunst og kultur
  • Grafisk design
  • Generelle IT-kompetencer (fx PC-kørekort)

Praktikforløb og sociale aktiviteter
HKI har ingået en række aftaler med biblioteker i hovedstaden og på Sjælland vedrørende praktikforløb. Som elev på BMU får du indflydelse på valg af praktiksted og på hvilke opgaver, du gerne vil arbejde med. Udover dette besøger vi løbende en række biblioteker og kulturinstitutioner, og der afholdes en studietur af cirka en uges varighed hvert år.

Endelig har vi stor fokus på det sociale, således motiverer vi dig til at få redskaber til at etablere og vedligeholde et socialt netværk. Endvidere får du på HKI mulighed for at deltage i mange forskellige sociale aktiviteter, fx fitness, IT-aktiviteter, biografture, gokart, idræt, udeaktiviteter, madlavning osv.

Uddannelsessted
Hans Knudsen Instituttet
Glentevej 67-69
2400 København NV
Henvendelse: Receptionen i nr. 67

Kontaktperson
Bibliotekar/cand. mag.
Andrew Cranfield
Tlf.: 3916 2163
e-mail: Andrew Cranfield

Bibliotekar/cand.scient.bibl.
Anja Holm Lundeman
Tlf.: 3916 2163
e-mail: Anja Holm Lundeman

Visitation til HKI - klik her

Prisliste og pjece

  • Hent HKI prisliste her
  • Hent pjece her

På HKI har vi:

  • Moderne undervisningslokaler
  • Mange forskellige værksteder
  • Kantine med kold og varm mad
  • Tagterrasse

Hvem kan deltage?
Uddannelsen er for unge mellem 16 og 25 år og henvender sig specielt til unge indenfor autismespektret.

Du kommer i gang ved...
At kontakte din STU vejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i den egen kommune.

Optag
Der er halvårligt optag eller efter aftale.

Undervisere og vejledere

  • Bibliotekarer
  • Speciallærere og/eller specialpædagoger

Undervisningstid
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag: 9.00-14.00
Onsdag: 10.30-15.30

 HKI - Hans Knudsen Instituttet, Glentevej 67-69, 2400 København NV, tlf.: 3916 2130, e-mail: hki(a)hki.dk